Udflugter


Bornholm fra 05.05.22 til 09.05.22


Tag med Gislev-rejser og Danske Seniorer Føvling

med til Bornholm fra 05.05.22 til 09.05.22

 

Populær rejse til Danmarks dejligste ferieø. Små charmerende byer med hyggelig atmosfære. Du vil opleve en varieret natur med stejle klipper, skove, søer, klitter og sandstrande. Bornholm er et af Danmarks mest eftertragtede feriesteder. Hver dag byder på nye skønne udflugter og hjemme på hotellet venter eftermiddagskaffen. Så glæd dig til nogle dejlige dage på den skønne klippeø.

  • Erfaren chauffør, som kender hele historien
  • Skønt hotel tæt på stranden, gode faciliteter og en øl eller et glas vin til middagen
  • Alle udflugter inkluderet

 

 











  • Med i prisen:
  • Ophold i dobbeltværelse
  • 4 x morgenbuffet
  • 4 x 3 retters middag eller buffet (afhængig af ugedag)
  • 1 øl, vand eller vin til middagen samt aftenkaffe
  • 3 x kaffe/te om eftermiddagen
  • Alle udflugter
  • Færge og broafgifter
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden

 

Dag for dagDag 1: Med bus og Bornholmerfærgen til Rønne

Fra Danmark til Ystad i Sverige og vi er allerede godt på vej. Herfra tager vi færgen til Rønne og ankommer på vores hotel Balka Strand, hvor aftensmaden står klar med et glas vin/øl.

 














 

 Dag 2 - 4: Varieret udflugtsprogram

Klippelandskab, smuk natur og Hammershus.
Vi tager på en dejlig ø-rundtur til nogle af Bornholms største seværdigheder. Vi kører over øen til Vang og Hammershus, Nordeuropas største borgruin, som ligger på en 74 meter høj klippeknude. Fra Hammer Havn er der, i stille vejr, mulighed for at sejle ud og se de flotte klippeformationer Løvehovederne og Den Våde Ovn, som er en ca. 70 meter dyb hule i klippen. Herfra kører vi den smukke tur langs kysten og retur til vores hotel til middag. Inkluderet.

 

Bjergbyen og Bornholms største borgruin
Vi besøger Østerlars Rundkirke, som er den mest kendte af Bornholms 4 rundkirker og én af Bornholms største seværdigheder med ca. 120.000 besøgende om året. Den menes at være bygget helt tilbage i år 1150 og er Bornholms største og flotteste rundkirke. Herfra kører vi til Gudhjem, Danmarks eneste bjergby, hvor vi har tid til at nyde den hygelige stemning i Guds hjem, inden vi kører videre mod Helligdomsklipperne nord for Gudhjem. De forrevne klipper med dybe grotter og stejle granitsøjler ligger i dag ca. 20 meter over havet og er et flot syn. Inkluderet.


 











Ekkodalen, Svaneke og Dueodde
Efter morgenmaden kører vi til Danmarks femtestørste skov Almindingen og Ekkodalen, som er Bornholms største sprækkedal på ialt 12 km og som løber tværs gennem landet til Saltuna på Bornholms østkyst. Her findes også, på de stejle klipper, en næsten 200 år gammel fredet skov. Herfra til øens østligste by Svaneke med de fint bevarede bindingsværkshuse og det hyggelige torv. Her kan du f.eks. nyde en røget sild fra Svaneke Røgeri til frokost eller en god øl fra Svaneke Bryggeri. Vi kører til Bornholms sydspids til besøg ved Dueodde med det fine kvartssand, som er så fint, at det har været brugt i timeglas. Inkluderet.

Dag 5: Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi til Rønne, herfra med færgen til Sydsverige og med bus hjem mod Danmark efter nogle herlige dage på Bornholm.

 

Bemærk
Ved grænseovergangen til Sverige skal der medbringes gyldigt billedelegitimation. 

Nem og gratis parkering

Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding. Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse

Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej

E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.














Grundpris:                                    Kr. 3.998,00

+tillæg                                            Kr.      45,00 

tilkøb

Enkeltværelse                             Kr.    998,00

Afbudsforsikring                        Kr.    255,00

Fast plads i bus                            Kr.    175,00

 

Hvis det har interesse bedes I vende tilbage inden 17.01.22, så vi har en ide om hvor mange pladser vi skal BOOKE.